Camping som i gamle dage - Helt nede på jorden

Aktiviteter

Hos os er mange muligheder for at få tiden til at gå. Du kan f.eks. spille bordtennis, billard, dart og bordfodbold i vores bordtennishal. Udenfor kan du spille fodbold, volleyball, badminton eller tennis.

 

På legepladsen er mange redskaber til både store og små børn, såsom en klatrevæg og tunnelrutschebane og et skib og legehus med rigtige gryder og pander. Der er sågar en babygynge til de helt små. Legepladsen er inddelt således, at de stores vilde leg ikke kan genere de små børn.

 

I havet er der fine muligheder for at svømme og dykke samt fiske og surfe. Vi har en badebro og en tømmerflåde, som du kan boltre dig på. På land kan du cykle eller vandre på de små hyggelige veje i området og der er fine veje til at køre inliners på.

 

Om aftenen er det populært at hygge sig i opholdstuen, hvor du også må være efter kl. 23, bare du ikke generer de andre campister. I kan endda sidde og grille sammen på terrassen foran og nyde solnedgangen. Der er ingen TV, for her vil vi hellere være sammen og høre musik og spille spil.

 

I højssæsonen er der lejrbål hver onsdag, hvis vejret tillader det. Du får udleveret gratis snobrød og skal blot selv sørge for en pind. Der arrangeres også andre aktiviteter såsom rally på Kegnæs for voksne og børn, bådtur med overnatning for større børn, sommerfest for børn med konkurrencer og meget mere.

 



 

 

Cykeludlejning

Dage     Cykel                         Trailer og børnecykler

1             70,00 kr. /   9,65  €            65,00 kr. /  8,95  €

2           140,00 kr. / 19,30  €        130,00 kr. / 17,95  €

3           205,00 kr. / 28,25  €        190,00 kr. / 26,20  €

4           260,00 kr. / 35,85  €        220,00 kr. / 30,35  €

5           310,00 kr. / 42,75  €        245,00 kr. / 33,80  €

6           360,00 kr. / 49,65  €        270,00 kr. / 37,25  €

7           360,00 kr. / 49,65  €        270,00 kr. / 37,25  €

 

Tillæg ekstra pr dag: Barnestol 35,00 kr. og hjelm 20,00 kr.

 

Hos os kan du leje voksencykler, børnecykler, cykeltrailer og hjelme.

 

Cyklerne kan afhentes fra klokken 8.30 og skal afleveres senest klokken 20.00, med mindre andet er aftalt.

 

Vi lejer dem ud hele året, dog efter aftale uden for campingpladsens åbningstid.

 

 

 

 

 

 

Als og Kegnæs

Nyd din ferie på Kegnæs/Als

 

Dejlig frodig natur nær skov og strand. Mange historiske mindesmærker som Dybbøl Mølle og slottene i Gråsten, Sønderborg, Augustenborg og Nordborg.

 

Sydals dækker et areal på 9.488 ha., der også omfatter halvøen Kegnæs, som er forbundet med Als via en naturlig dæmning.

 

På Sydals finder man øens bedste badestrande, samt flere af de mest særprægede småbyer, som Lysabild og det gamle fisker- og færgeleje Mommark.

 

Kegnæs er en halvø på Sydals, kendt for sit fyrtårn fra vejrmeldingerne, og Sønderby Strand er et idyllisk gammelt fiskerleje lige ved Østersøen. Her er gamle stråtækte huse med stokroser, og campingpladsen ligger midt i denne landsby omgivet af hav og marker. Op ad campingpladsen ligger der et sommerhusområde, hvor vore udlejningshuse er placeret.

Sønderborg er det store handelsby med både universitet og hyggeligt havnemiljø ud mod Alssund.

 

Få Sønderjyllands Magasinet hos os - så får du et godt indblik i regionen.

 

 

 

 

 

Fisk direkte fra stranden eller båd

 

Kegnæs er den ideelle halvø, hvis din lidenskab er at fiske. Direkte fra campingpladsen kan du fiske fra stranden. Hvis du er typen, der er til en hyggelig tur ud på Østersøen i båd, har du også mulighed for det. Vi råder også over gode faciliteter, når du skal rengøre dine fisk, og nedfryse dem, hvis du vil have dem med hjem eller grille dem på en stor familiegrill, som du kan låne på campingpladsen.

Campingpladsen råder over bådslip, hvis du medbringer egen båd.

 

Du har også mulighed for at leje en båd hos os. Det er en Crescent 450 med 25 HK udenbordsmotor. Der er fishfinder og div. udstyr i båden, der koster 650 kr. excl. benzin pr. dag at leje. (2500 kr. depositum.) Båden kan lejes fra den 1. april til den 15. november.

 

Fra vores badebro kan stige ned i og ud af båden, dog ikke binde den til, da bølgerne kan skade både bro og båd. Man bør til gengæld slæbe båden ud og ind via bådslippen hver dag, da vinden hurtigt kan skifte retning og styrke, og dermed gøre det svært at få den ud af vandet igen.

 

 

 

 

 

Har du yderligere spørgsmål, eller ønsker du måske at reservere en plads, så ring på

 

Tlf. +45 7440 5313

eller send en mail på

info@aukschun.dk

 

Vi glæder os til at høre fra dig

Nana & Jens Aukschun Nørsøller

Sønderby Strand Camping

 

Sønderbygade 4-6

Kegnæs

6470 Sydals - DK

 

Åben: 24.03. - 30.09.18

Camping som i gamle dage - Helt nede på jorden